Havhingsten stævner ud mod Dublin/ The Sea Stallion embarks on her trip to Dublin

Forside | Testsejlads | Sejlet forberedes | Afrejsen til Dublin | Vikingemarked | Andre skibe | Hjemkomsten

Serie med fotos fra søsætningen af Havhingsten fra Glendalough ved Roskilde Vikingeskibsmuseum.

havhingsten testes 18

havhingsten testes 24

havhingsten testes 26

havhingsten testes 27

havhingsten testes 36

 

Frem>>

9. Testsejlads

Fra en tidligere testsejlads af Havnhingsten fra Vikingeskibshallen i Roskilde.

From a previous test trip of the Sea Stallion.

 

havhingstens stævn

Havhingsten er , som tidligere nævnt lig med Skuldelev 2, et af de mange skibe fundet i Roskilde fjord som spærring mod fjendtlig indsejling til byen. De restaurerede rester kan ses i vikingeskibshallen i Roskilde sammen med kopierne..

Langskibets original er bygget i Dublin ca. 1040 under vikingernes bosættelse i landet og er derfor lavet i skandinavisk stil.

Skibet er 30 meter langt, 3,8 m. bredt og har 1 m. dybgang. Sejlet er 118 m2. Hvis man sammenligner med de norske fund, Osebergskibet og Gokstadskibet, så er de kun 22 og 24 m. lange.

Der er 60-68 årer, og der er plads til 60-100 mand.

Kun 25% af skibet var bevaret ved fundet, men da vrag resterne var fordelt mellem forskellige dele af skibet, var det ikke umuligt at rekonstruere. Der var 1.800 dele at holde styr på. Man starter med at aftegne delene på folie, derefter laver man en papkopi med knappenåle, der hvor naglerne sad. Derfra kan man lave en lille trækopi 1:10. Ud fra mærker i vragdelene kan man se, hvordan værktøjet er blevet brugt og hvilke.

Skibet er lavet af kløvede egestammer og krumvokset træ fra træernes kroner, alt sammen bearbejdet med kopier af originalt værktøj. Der er brugt 150 rummeter træ, 400 kg jern og til tovværket hestehår, hamp og lindebast, ialt 300 meter tov. Desuden uld til sejlet. Masten er lavet af fyrretræ, 13,5 m. langt.

Skandinaviske både er klinkbyggede, det vil sige med jernnagler (klinker), der holder plankerne sammen ligesom overlappende tagsten på et hus. Skibene starter som en køl, dernæst dele af stævnen (den med takker, som også kan ses på museet). Så kommer bundplankerne som en skal og så først bundstokke og bordplanker. Dernæst de langsgående forstærkninger og kølsvinet til masten og tværbjælkerne. Til slut kommer bundbrædderne på (tiljerne), mast, rå og ror.

Det firkantede sejl hedder råsejl. Ikke fordi det er lavet af et "råt" materiale, men fordi det sidder på en tværgående bom, der kaldes en rå. Sejl kan være af uld, hør eller hamp. Sejlet er tætnet med dyrefedt og okker.

Tov er lavet fra bast, hvalroshud, hestehår og nu også i hamp. Det vil sige, nu var hvalros ikke lige noget, man kunne få fat i fra museet, så her måtte man finde alternativer. Roret hedder en styreåre og er bundet til siden af skibet.

Vikingeskibsbåde er ikke så gode til at sejle i modvind, men ellers kan de sejle ligeså hurtigt som moderne både. I modvind har man så i stedet fattet årerne og lagt masten ned. På den måde kan man ro hurtigere end moderne både kan komme frem. De mindre både skal krydse meget op mod vinden. Se billeder fra mange års byggearbejde på værftet.

Der er også andre skibe og både, som er en vigtig del af vikingeskibsmuseets arbejde.

 

Afgang til Dublin

Hjemkomsten 2008


<< Tilbage 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Frem >>