2. Af banen, vi skal frem
Havhingsten fortsætter sin tur ud mod fjorden, og de mange tilskuere (15.000) får set skibet for sidste gang i lang tid. Selvfølgelig kan vi følge skibets færd i medierne, men det er ikke det samme som at kunne lugte trætjæren selv.
Kampen om at tage (rystede) billeder fortsætter- samt håbet om, at folkemængden bagved ikke får et festival-flip og begynde at skubbe.
Her skal brage et stort øv-horn til sværmen af velnærede pensionister, som dovent cirklede deres store sejlskibe rundt og rundt foran kajen, så hverken publikum kunne se eller vikingeskibene komme ud. Fik de tilråb, vinkede de bare smilende og fortsatte, for de skulle i hvert fald tæt på. Hurra for egoismen.
Skibet, som er ved at hejse et okkerfarvet sejl i baggrunden, er en af museets andre skibskopier: Ottar, der er et mere solidt fragtskib.
Bemærk det flotte vindsejl af guldbelagt messing, bl.a. lavet af guldsmed Jane Doyle. En god bekendt.
Da Havhingsten nåede udenfor molerne, begyndte domkirkens klokker at ringe. Tænk, at de vil hylde en sådan hedensk ekspedition. Måske det er Harald, der spøger fra sin trækirke under gulvene.
The viking war ship The Sea Stallion from Glendalough embarks on her long journey from Roskilde Viking Ship Museum to Dublin. The first stop is Norway.
I waited for an hour at the end of a pier in order to get these shots. Thousands of people tried to see the ship, but luckily no one ended i the water. As the Sea Stallion left the harbour, the bells of Roskilde Cathedrals sounded. A Christian greeting to a heathen ghost following an ancient trail of war, occupation, trade and the sharing of cultures..
The ship with the brownish sail in the background is one of the museum's other replications, Ottar, a freight ship. In total, 5 wrecks were found in the fiord back in 1962.
